Pf3

 

Visuel kommunikation - muligheder og problemstillinger

Hverdagen som vi kender den er blevet mere og mere digitaliseret, som konsekvens af, hvad den digitale tidsalder har skabt af muligheder inde for kommunikation. Det er blevet mere simplificeret at kunne kommunikere med familie og bekendte gennem sociale medier.

Sociale medier har medført, at det er blevet nemmere at udtrykke sig visuelt og har dermed gjort det muligt for virksomheder at skabe indflydelse og interaktion med deres potentielle målgrupper på en måde, som ikke var tilgængeligt for 20 år siden. Det er dog også blevet nemmere at blive svindlet, udsat for identitetstyveri eller mobbet.

Visuel kommunikation benyttes ofte under professionelle omstændigheder, når et budskab skal formidles gennem et stykke grafik. Det kan eks. være en uddannelsesinstitution som SDU, der publicerer en poster på Instagram med formål at tiltrække flere studerende. Ofte så har visuelle elementer nemmere ved at fange vores opmærksomhed, da det ofte er præsenteret af fængende illustrationer, tekst og farver.

Lisbeth Thorlacius beskriver visuel kommunikation som følgende:

“I samme øjeblik man placerer et bogstav på skærmen, er der tale om visuel kommunikation. Bogstavets skrifttype, størrelse, farve, placering på siden m.v. bidrager til den indholdsmæssige betydningsdannelse, uanset hvilken medieplatform der er tale om”. (Thorlacius, 2018)

 

I forlængelse af ovenstående siger Thorlacius:

“Visuelle virkemidler i form af farver, skrifttyper, layout, former og billeder skal således vælges med omhu, idet de ikke bare påvirker og understøtter den indholdsmæssige side, men også brugervenligheden. Derudover bør den visuelle kommunikation være i øjenhøjde med brugernes forventninger til genre, og ikke mindst påvirker den visuelle kommunikation brugernes indtryk af afsenderen”. (Thorlacius, 2018)

De enkelte elementer, som er med til at skabe fundamentet for et digitalt produkt kan være altafgørende for brugervenligheden. Det vil uddybende sige, at elementernes placering på det digitale produkt, samt det indholdsmæssige skal kunne gå hånd i hånd for at opnå en højere samlet positiv effekt over for brugeren.

Visuelle virkemidlers indflydelse på digitale medier

Thorlacius beskriver, at der findes fire overordnede måder, hvorpå man kan beskrive de visuelle virkemidlers rolle på digitale medier. Den første gældende faktor er at visuelle virkemidler kan “understøtte indhold og funktion” med henblik på at digitale medier er mere brugervenlige når sidens gældende visuelle elementer kan virke understøttende over for de navigative og de interaktive funktioner. (Thorlacius, 2018)

En anden gældende ting er at visuelle virkemidler kan “imødekomme målgruppens smag”. Uddybende så betyder det, at et website der henvender sig til en specifik målgruppe, som eks. teenagere sagtens kan designes med fordel ud fra stilistiske trends, nærmere ment som konkrete modefarver, moderne typografi, samt layout og billeder, som falder inden for en yngre målgruppe smag. (Thorlacius, 2018)

 

Det tredje element udgør at de visuelle elementer vil på medieplatformene altid “afspejle afsenderen”, uanset om det er meningen eller ikke. Det vil sige at en udarbejdet app, som er fyldt med stavefejl og ikke er en responsiv ift. den brugte enhed vil kunne give brugeren en negativ oplevelse af en uprofessionel afsender. Hvor derimod et design som følger retningslinjerne inden for komposition, farvevalg, skrifttyper og hvordan layoutet kan kombineres på den udvalgte platform, vil kunne give brugeren et positivt indtryk af en professionel afsender. (Thorlacius, 2018)

Den fjerde og sidste rolle de visuelle virkemidler har på digitale medier er at de bør “imødekomme de netspecifikke genrer”. Uddybende betyder det, at den enkelte bruger vil formentlig forvente at blive mødt en del æstetiske og visuelle oplevelser, når de befinder sig på et underholdnings-site. Hvor derimod disse oplevelser vil brugeren finde distraherende, hvis det var et informations-site man befandt sig på. (Thorlacius, 2018)

 

 

Analyse af medieplatformen Campus Koldings website udfra Thorlacius visuelle kommunikationsmodel

Thorlacius visuelle kommunikationsmodel er en videreudviklet udgave af Jakobsons kommunikationsmodel (Bilag 1.0). Modellen beskriver hvordan der findes otte forskellige faktorer, når man skal forstå, samt analysere enten en visuel post på de digitale medier eller et helt website. Dog er det kun de seks ud af de otte faktorer, der bliver analyseret i dette tilfælde.

Thorlacius beskriver hvordan der findes otte gældende faktorer, som spiller hver deres rolle i at analysere visuel kommunikation. Det lyder som følgende angivet: Den faktiske afsender, den implicitte afsender, konteksten, produktet, mediet, koden, den implicitte modtager og den faktiske modtager.

Vi vil nu bruge disse følgende seks ud af otte faktorer fra Thorlacius kommunikationsmodel (Bilag 1.0) til at analysere Campus Koldings website (Bilag 1.1)

 

Den implicitte afsender (den ekspressive funktion)

Den ekspressive funktion kommer til udtryk af afsender flere forskellige steder. Afsenders holdning til det pågældende emne ses allerede i overskriften på websitet, hvor overskriften lyder på “Velkommen til din studie by”. Det er en vending, hvor afsender kommunikerer til den potentielle modtager, at det allerede er fastslået at Kolding er din kommende studie by. I det visuelle element ved siden af overskriften bliver man også mødt med en masse inputs, som gør afsenderen subjektivt til kende. Der ses tekstuelle vendinger, som “Kolding jeg f***ing elsker dig”, samt “en studie by med plads til dig”, eller “en studie by med plads til grin”.

Der ses også længere ned på websitet ved overskriften “kunst, barer, musik og underground” en brødtekst hvor afsenderen skriver følgende: “Kolding har det og mere til! Der er så mange fede steder i byen, du skal kende. Find dem her!”. (Campus Kolding, n.d.)

 

Konteksten (den referentielle funktion)

Den referentielle funktion ud fra de visuelle elementer på websiden er i omfanget relevant ift. hvad de illustrerer. Websiden varierer indholdet ved brugen af symbolske tegn i form af videoer og billeder. Websiden benytter sig af ikoniske tegn, så brugeren nemmere kan genkende og leve sig ind i situationen Websiden bruger disse ikoniske tegn halvvejs nede på websiden, hvor der er illustreret 4 billeder af samarbejdspartnerne UC SYD, Designskolen, IBA og SDU med supplerende brødtekst der henviser til navnet af skolen. Dette ses som ikoniske tegn, fordi billederne illustrerer, hvad de henviser til. Dette kan også ses før bunden, hvor der står “bolig” understøttet med et billede af et boligkompleks.

Udover dette, så kan der nævnes brugen af interface-ikoner, som eks ses oppe i headeren i form af en burger-menu, når websiden enten mindre gøres eller tjekkes via telefon.

Websiden gør også brug af indeksikalske tegn, som indikerer hvor brugeren er på sitet, som også hjælper på brugervenligheden (Thorlacius, 2018). Dette kan ses på de fleste CTA’er (Call to action) i form af links. Eks. hvis man holder cursoren over “find en bolig” i toppen, så integrere knappen med brugeren. Dette følger alle knapperne igennem sitet. Et andet eksempel er en anelse under, hvor der står “Dit Slicetown”. Her kan man holde cursoren over billederne, hvor der er implementeret hover-effekter. Dette er med til at indikere brugere, hvor man befinder sig. (Campus Kolding, n.d.)

 

Produktet (den æstetiske funktion)

Websiden er opbygget på en måde, hvor de har lagt vægt på layoutet i form af mellemrubrik- overskrifter, samt overskrifter. Websiden er opsat og udført meget illustrativt og det kommer tydeligt til at kende gennem brugen af grafiske elementer, som videoer og billeder. Websiden er konstrueret efter en speciel visuel stilart, som gør at alle de visuelle elementer har fået runde kanter. Det skaber en balance igennem hele websiden, som giver brugeroplevelsen en mere overskuelig følelse, fordi websiden ikke virker ubalanceret og kaotisk at kigge på.

Websiden er også opbygget udfra et responsiv design med idéen om “mobile first” (bilag 1.2) Det gør websiden nem at navigere på telefonen, fordi websiden er optimeret ud fra dette med en anerkendt menu i form af en visuel illustreret burger i hjørnet. Hvis man ændrer størrelsesforholdet på hjemmesiden på computeren, så fremgår burgermenuen også synligt.

Den æstetiske funktion kommer også til at kende igennem afsenders valg af visuelle elementer. Her ses et tydeligt bemærkelsesværdigt brug af farven Pink. Dette er formentlig fordi pink repræsenterer omsorg, medfølelse og kærlighed (Olesen, n.d.) Dette kan også tydeligt bemærkes oppe i headeren af websiden, hvor Campus Koldings logo er forbundet med et pink hjerte. Dette er for at tydeliggøre den selvkærlighed, afsenderen har til emnet. (Thorlacius, 2018)

 

Mediet (den fatiske og den navigative funktion)

Websidens faktiske funktion er meget konsistent, begrund af den røde tråd, der er etableret gennem hele websiden. Websiden er formentligt konstrueret, som noget der skulle lige en poster, som man kan scrolle. Siden er fastlagt med flere lag, hvor hvert lag har en overskrift tilknyttet noget brødtekst. Ved hvert lag kan brugeren interagerer med indholdet for at kunne læse mere om det specifikke emne. Eks næsten i toppen under “Dit Slicetown”, hvis man klikker på “Kontur 23”, så vil man også blive mødt med samme konsistens, som forsiden arbejder med. Det vil sige samme farvespil, henholdsvis pink, gul, grøn og blå. Websidens faste hovedmenu øverst og undermenuen i bunden er konsistent på alle undersiderne.

Den navigative funktion er udformet på websiden i form af gitterstruktur. Dette ses, idet hovedmenuen og navigationsmenuen går igen på alle sider. Dette udgør at brugeren kan opretholde et overblik, hvor end de bevæger sig hen på websiden. (Campus Kolding, n.d.)

 

Koden (den metakommunikative og den intersemiotiske funktion)

De metakommunikative funktioner på siden er få, men der kan nævnes skrifttypen Arial, som blev designet i 1982 og blev oprindeligt opført til IBM’s laserprintere. Skrifttypen er den mest globale udbredte version. Arial er næsten identisk med skrifttypen Helvetica. (Larsen, n.d.)

Ellers kan burgermenuen virke som en interface- metafor, idet det illustrerer sult, fordi brugeren klikker på burgeren, som så derefter opnår nyt indhold ift. til at mætte brugerens nysgerrighed. (Thorlacius, 2018)

Et andet interface metafor der kan nævnes, er logoet i venstre hjørne, som illustrerer et hjerte med en bølge. Dette kan fortolkes som Campus og Kolding har et halvt hjerte hvor, det så bliver til et helt, fordi de står sammen om dette projekt og begge parter har samme stor kærlighed for at udføre samarbejdet.

Den intersemiotiske funktion på Campus Kolding webside ses flere steder. Lidt under toppen ses et billede af folk, der danser med en overskrift nedenunder, som siger “Guide til din studie by”. Her er der tale om en lingvistisk meddelelse, da det er overskriften og brødteksten, der bidrager til at afkode billedet. Hvor derimod afsnittet med “bolig” illustreret med et boligbillede nederst på siden, vil fremgå som en bogstavelig meddelelse, da det er genkendeligt at gøre at vi ikke har behov for at læse teksten for at forstå billedets motiv og formål. (Campus Kolding, n.d.)

 

Den implicitte modtager (den konative og de interaktive funktioner)

På Campus Kolding webside fremtræder den konative funktion igennem links og visuelle konative billeder. Det er den måde websiden prøver at påvirke modtageren. Det ses flere steder at afsenderen prøver at påvirke eller opfordre den implicitte modtager til at klikke videre for at læse mere igennem brugen af links. Det ses eks. i toppen af siden, hvor der står ”find en bolig” eller midt på siden under overskriften ”indhold til din fritid”, hvor et link nede under siger ”find det her”. Skarpe billeder på websiden bliver også brugt som et visuelt konativt værktøj til at fremhæve budskabet og påvirke brugerens lyst til at klikke på linket under. (Thorlacius, 2018)

Websiden er primært et informations-site, så det betyder at siden fungerer som et envejskommunikationsværktøj. Brugeren kan interagere med alle sidens links og emner i hovedmenuen. Det eneste interaktion brugeren kan interagere med, som er forbundet med dialog, er feedbackværktøjet i bundet af side.

Ellers så er e-mail og tlf. nr også angivet. Der er intet søgefelt eller chat vindue, som brugeren kan interagere med. Her kan nævnes objektorienteret interaktion, fordi brugeren ikke behøver at være i dialog på websiden for at søge og modtage informationer. (Campus Kolding, n.d.)

Bilag

Bilag 1.0 - Thorlacius Kommunikationsmodel

 

Bilag 1.1 - Link til Campus Koldings website

  https://www.campuskolding.dk/

 

 Bilag 1.2 - Billede af mobil version af Campus Kolding Website

 

 

 

 

 

 

 

Referencer

Campus Kolding. (u.d.). Hentet fra https://www.campuskolding.dk/ (Besøgt 26-11-2023)

Larsen, P. S. (u.d.). Arial (skriftsnit). Hentet fra https://denstoredanske.lex.dk/Arial_-_skriftsnit (Besøgt 26-11-2023)

Olesen, J. (u.d.). Farven pink. Hentet fra https://www.farvernesbetydning.dk/farven-pink/ (Besøgt 26-11-2023)

Thorlacius, L. (2018). Visuel Kommunikation på Digitale Medier.