PF1

 Case beskrivelse

Kolding som studieby: En case study af henholdsvis UC SYD Kolding, Designskolen Kolding, IBA Erhvervsakademi, samt SDU Kolding online presence i forbindelse med at tiltrække studerende.

Ifølge Studentum var Kolding i 2022 den 7. bedste by at studere i. (Studentum, 2022.)
Kolding har flere år i træk været i top 10 og det er klart, taget indsatser som “Super sund studieby” fra Kolding Kommune selv i betragtning, at her er et ønske om at markedsføre Kolding by som en attraktiv mulighed for studerende. På samme tidspunkt er det åbenlyst, at diverse uddannelsesinstitutioner i Kolding by også har interesse i at markedsføre sig og tiltrække studerende.

Formålet med denne opgave er derfor at undersøge og analysere, hvad henholdsvis Kolding Kommune og uddannelsesinstitutionerne i byen gør, for at tiltrække studerende. I forbindelse med dette, vil vi undersøge, hvordan de gør brug af deres individuelle websider, samt sociale medier, i deres forsøg på at ‘bridge’ kontakt til kommende studerende, samt undersøge hvor effektivt de gør dette og hvordan det eventuelt kunne forbedres. 

Redegørelse for forskellige medier brugt af henholdsvis Kolding Kommune, samt UC SYD Kolding, Designskolen Kolding, IBA Erhvervsakademi, og SDU Kolding:

Det er forskelligt hvilke medier bruges, hvordan og i hvilket omfang varierende efter hvilken institution vi har med at gøre. Der er også en stor variation i hvor ofte de forskellige, især sociale medier, bliver brugt. Som eksempel er der posts på SDU Koldings facebook side næsten dagligt, hvor deres posts på X eller Twitter, i nogle tilfælde har flere års mellemrum. På samme tidspunkt er der problematikker som for eksempel TikTok, hvor at Campus Kolding har en bruger, men vi ikke kan verificere validiteten, samt at den ikke har postet noget og forekommer inaktiv.


Her er altså et behov for at identificere og undersøge, hvordan de individuelle kanaler bruges, samt hvordan de bliver interageret med af studerende og personer, som overvejer at søge om optagelse på en uddannelse. Det er derfor vigtigt i vores analyse, samt i vores undersøgelse og dataindsamling, at vi har taget forbehold for forskelle som kunne opstå her.

For at afgrænse vores undersøgelse og analyse, vil vi gøre brug af de konkrete uddannelsesinstitutioners officielle hjemmesider, Facebook sider, Instagram sider, og deres twitter. Udover dette vil vi gøre brug af Campus Kolding officielle side og medier, samt evt. specifikke relevante artikler eller nyheder fra Kolding Kommune.

Udkast til problemstilling

1)  Hvordan kan Campus Kolding forbedre deres online tilstedeværelse?

2) Hvilke initiativer kan Kolding Kommune tage for at tiltrække flere studerende til byen?

3) Hvordan reagerer deres målgruppe (studerende) på deres opslag?

Underspørgsmål

Metodiske overvejelser

Vi vil både gøre os nytte af kvantitative og kvalitative undersøgelser for at opnå den viden, som vi har gjort os for mål at opnå.

Den kvantitative metode vil tage udgangspunkt i et bredt spørgeskema for bedst mulig, at opnå så mange besvarelser til udarbejdelse af et bredt, men mindre specifikt datasæt. Ved denne håndtering, så kan vi bedst muligt på kort tid anskaffe os en masse data og dette vil give os et godt førstehånds billede, som vi derfra kan tage udgangspunkt i og arbejde ud fra.

Den kvalitative metode vil blive udført i form af interviews til at indsamle få, men konkrete dataer. Dette vil give os et dybere og mere personligt indblik i, hvorfor den enkelte studerende har handlet som gjort, og dette giver os også muligheden for at komme med følgespørgsmål, hvis en større uddybelse ønskes. Vi vælger at prioritere et skriftligt interview frem for et mundtligt, fordi den ønskede besvarer skal kunne have mulighed for, at have længere tid til at tænke over de spurgte spørgsmål. Dette er for at give den udvalgte interviewede længere tid til at kunne tænke over sit nøje svar og dermed få mere konkrete svar. All

Forslag til spørgeskemaundersøgelse:

1. Hvilket køn er du? Kvinde, Mand eller andet

2. Hvor gammel er du?  18-25, 25-31, 31-36, Over 40

3. Hvor i landet er du bosat? Jylland, Fyn, Sjælland eller andet

4. Hvorfor har du valgt at studere i Kolding?

5. Hvor fandt du informationen om din uddannelse?

6. Følger du Campus Kolding på nogle online platforme?

Forslag til et skriftligt interview:

 Interview af studerende

1.  Hvorfor valgte du Kolding frem for større byer som København, Århus eller Odense?

2. Hvordan søgte du information vedrørende valg af dit studie?

3. Følger du Campus Kolding, og hvis ja, hvilke kommunikationskanaler er det igennem?

Forslag til et skriftligt interview:

 Interview af arrangør

1.  Hvilke tiltag tager i for, at få flere til at studere i Kolding?

2. Hvordan benytter i jeres online tilstedeværelse i forhold til at tiltrække flere studerende til byen?

3. Hvordan er jeres fremgangsmåde anderledes efter hvilken kommunikationskanal i kommunikerer igennem?

4. Hvad er jeres vision for at opnå flere studerende i fremtiden?

I forbindelse med interview spørgsmål er det vigtigt at vi revidere dem løbende, på baggrund af eventuelle spørgsmål der opstår i forbindelse med vores analyse af deres sociale medier, samt hjemmesider. Er der noget konkret der ikke giver mening eller forekommer underligt, er det vigtigt at formulere konkrete spørgsmål vedrørende dette, på samme tid er det også vigtigt at stille spørgsmål til konkrete eksempler som ikke forekommer underlige for at konkludere hvilke tanker der har været angående disse valg alligevel. Det er derfor nødvendigt for os, at udarbejde velfunderede spørgsmål og ikke spørge på baggrund af forudantagelser.  

Sentiment analysis

I vores analyse af de forskellige sociale medier, forestiller vi os at gøre brug af sentimentanalyse. Vi mener dette kunne være brugbart og relevant, til at se forskelle på hvordan forskellige posts og sider bliver opfattet i forhold til hinanden. For eksempel kan der være stor forskel på hvordan forskellige uddannelsesinstitutioner håndtere deres sociale medier og derfor ville opfattelsen af dem ikke være identiske. Dette kunne hjælpe med at identificere eventuelle problematikker, hvis nogen, der er i brugen af deres sociale medier. For eksempel hvis UC SYD og SDU havde en markant anderledes sentiment analysis på deres opslag, ville dette give anledning til en analyse af de specifikke opslag.

I forbindelse med en sentimentanalyse er det vigtigt at tage højde for, at det er begrænset hvor meget data der kan hentes på de individuelle posts og sider efter hvor mange der aktivt interagere med dem. På samme tid er der ikke mulighed for at kommentere eller reagere på de fleste officielle hjemmesider, hvilket gør det umuligt at udføre en sentimentanalyse.

Med ovenstående i mente er det også vigtigt, at hvis vi sammenligner forskellige sociale medier og sider, at vi sammenligner på et grundlag der rent faktisk er sammenligneligt. To Twitter sider er mere sammenlignelige grundet at de forekommer på samme platform og kan integreres med under lignende parametre. Derimod hvis man sammenligner Twitter, Facebook og Instagram er det sandsynligt at de ville variere på baggrund af platformen og brugerbasen, og derfor ville det være svært at sige at det havde noget med opslaget i sig selv at gøre.

Post og webside analyse:

I forbindelse med vores analyse af de forskellige sociale medier og websider vil vi gøre brug af Socialsemiotik og analysere billeder, opslag, tekst, visual sammensætning m.m. ud fra Boeriis (2018) 8 visuelle virkemidler. Dette vil være brugbart i vores analyse til at komme med konkrete eksempler på forbedringsmuligheder eller aspekter der fungerer godt i deres visuelle formidling, på samme tidspunkt giver det struktur og et fælles sprog at koble vores analyse til en række konkrete principper. 

Text analyse:

Derudover vil vi i vores analyse gøre brug af Helders analysemodel (2015, s.18).
Vi mener dette kunne være relevant for vores analyse, da det kan være med til at forstå konteksten omkring et opslag eller en tekst, samt dens genre. Der kan være vidt forskellige formål, specifikke målgrupper, samt kan afsenderen tage en anderledes rolle efter hvilket slags tekst det er. Dette kunne også være brugbart i forbindelse med en sentimentanalyse, da der kunne forekomme en korrelation mellem hvor en tekst befinder sig i Helders model og hvilken reaktion teksten har. 

Referenceliste:

Michelle Hjorth (2022, 09 december) Kolding - Danmarks 7. bedste studieby i 2022 | Læs mere her (studentum.dk) https://www.studentum.dk/aarets-studieby/aarets-studieby-byer/aarets-studieby-kolding-2022-21834

Helder, B. (2015). Textual Analysis: An Approach to Analyzing Professional Texts.

Jacob Fanth og My Gaarde Andreassen (red.) (2018). Dialogisk Kommunikationsplanlægning 1. udgave 2018.